Et nyt rige
Her er sådan en lys, fredelig og kærlig stemning. En ældre dame smiler til mig. – Nu kan du også give dine bidrag til rådet! – Foreløbig lytter jeg, svarer jeg. Vi sidder om et stort bord, og en ældre herre siger: Vores største opgave er at finde fornøjelse (underforstået: i Menneskenes verden). Denne drøm vågner jeg med på den første dag i mit nye liv som pensionist! Jeg er kommet med i et råd, der skal være til hjælp og støtte i menneskenes liv.
Så er transformationen fuldendt! Det blev fejret med lysshow på hele himlen kl. 4 i morges – og nogle ordentlige brag! Regn og hagl i alle vinkler, på alle ruder, og det må også have stået vandret! Flere udendørs tunge genstande er blevet løftet og flyttet på terrassen!
Jeg har forladt mit arbejdsliv, men absolut ikke mit egentlige liv, som også indeholder mit arbejdsliv. Jeg har holdt min sidste officielle ferie, men jeg vil fortsat holde ferie engang imellem, ligesom jul, nytår og påske og pinse og Grundlovsdag fortsat er med i kalenderen. Jeg bliver ved med at have mine gode venner, mit lokale liv, mit sjæleliv, mine bøger, mine kulturoplevelser, mit hjem. Jeg har givet slip på nogle ting, det giver plads til nærvær på andre områder. Ingen faste bånd uden dem, jeg selv vælger.
Opvågnen til et nyt landskab. Det giver hele tiden et sæt i mig, fordi jeg tror, jeg skal haste med noget. Det tager nok nogen tid, før jeg kan slippe den fornemmelse. Jeg kan bruge hele dagen til at skrive min blog, om jeg vil. Læse en bog. Vaske op og gøre rent. Tage ud på oplevelse, vandre ture. Tænke og tale med mennesker. Koncentrere mig om at være den, jeg er, og være til for nogen.
Et besøg på Geologisk Museum engang i 1990’erne fik stor virkning for mig. Jeg blev glødende interesseret i sten – bjergarter, som de kaldes i geologien. Gemmologiens hemmeligheder åbnede sig lidt efter lidt. Drivkraften blev betagelsen af farverne, som om alt vibrerede omkring mig og gav genklang indeni. Og jeg læste alt fra Schumann om ædelsten til de mange bøger om krystaller og healing – om geologi og bjergarternes tilblivelse, som jeg fandt enormt spændende – og om alle de evner, som vi tillægger stenene.
Jeg har spredt alle mine sten ud på bakker for at lære dem at kende igen. Der er gået mange år, hvor jeg ikke har haft ro og tid til at røre det. Nu henter jeg det frem lidt ad gangen, kigger billeder, finder navne igen og genkender nogle af de sten, jeg har særligt kær. Det er som at genfinde gamle venner! Det er voksenlegetøj, og det er også grounding. Jeg husker en drøm engang – jeg stod på et stort klippefremspring højt oppe i bjergene i Iran med armene strakt ud, jeg var ét med grunden, med bjergene, med luften, med ørnenes højder og landets vidder.
Her ser du Vandmelonsturmalin, Grøn Turmalin, Citrin (gul), Bjergkrystal, Rød Fluorit, Aventurin.
Velkommen til mit nye rige!