Små flyvende øgler
Ja, og små er de i forhold til deres aner, der var enorme landkrabber. Det var først efter det store meteornedslag for bare 65 millioner år siden, der slog størsteparten af dem ihjel, at øglerne begyndte at hæve sig over jorden. Der er flere teorier om, hvordan det gik til.
Og sådan kan man nok forstå, at det er helt hæsblæsende at gå på pension! Aktiviteterne begyndte lige med det samme, og mine fuglevenner bliver aldrig de samme igen – for nu kommer jeg til at kende dem helt ind under fjerdragten!
Jeg har været pensionist i 2 uger. Der har været udflugter i naturen med kikkert i hånd, der har svævet rovfugle deroppe på firmamentet og fløjet små sværme af småfugle forbi, hejrerne har afsøgt vandspejlet, der har været regnbuer, solstrålebundter på havoverfladen, og fuldmånen tænder lys i natten.
Der har været dage med praktiske gøremål og dage med fine oplevelser, dage, hvor ting er faldet på plads og bekymringer har opløst sig i den blå luft. Mimrekortet har været i brug, der er blevet sagt tillykke til den nybagte pensionist, nye rytmer er opstået, hver morgendag har jeg indåndet med fryd. Blæsevejret medbragte hilsener fra de store oceaner, der indhyllede mig i den dybeste lifligste duft fra havet, af tang, af skaller, af sand, af fiskeskæl, af måger, af strandsten, og jeg læser om bjergarter, der formedes dybt i jorden, flød ud med vulkanens lava, blev medbragt af fossende vandmasser og aflejret i jordskorpen, der atter blev omformet igennem årtusinders metamorfose, bjergkæder blev foldet og æltet som dej.
Regnen ligger i havens blomsterbægre og i engens blåklokker – havtorn og slåen byder op til høstfest, himlen lægger baggrundsfarver til. Spurvehøgen har været der gentagne gange, men byttet slap væk – mine små flyvende øgler.
