Måned: marts 2020

Oplevelse

Isolation i hjemmet betyder ikke uvirksomhed. Når dagligdagens spraglede baggrundstæppe trækkes væk, bliver der stille, og fokus rettes et bestemt sted hen, ikke i tusinde retninger, men samlet i én retning. Og vi får mulighed for at udføre en gerning grundigt og koncentreret. Vi får tid til at opdage nye sider af vores kendte verden, at opdage grundbetydningen af et ord, en sætning, et udtryk. Vi får øje på nye sammenhænge imellem forskellige fænomener, det vi kender som vores egen bukselomme giver pludselig ny mening, vi går ind i en tilstand af oplevelse.

Oplevelse er sansning – at sanse nyt eller at sanse på ny, hvad vi ellers godt kender. Vores bevægelsesfrihed er nu mindsket, vi er heldige, at vi stadig har lov at gå en tur – under nøje hensyntagen til hinanden. Når noget er rationeret, bliver det dyrebart, og vi oplever naturen og forårstegnene mere intenst end vi plejer. At vandre en tur nu – i solskinsvejr – omgivet af et brusende overdådigt og stædigt forår – indsnuse det, høre det, mærke det prikke på kinderne, krible i jordbunden, pile i krattet og flyve over hovedet på os, det er oplevelse, umiddelbart, ordløst, som det var, dengang vi selv var nye i denne verden.

Det er begyndelse, det er historiefortælling i nuet, det er alting for første gang. Det er åbningen ind til en ny verden.

Lysskær

Vi er nået frem til marts 2020. Sidste indlæg, jeg leverede, var den første dag i året. Og verden var gammelkendt og af lave som sædvanlig.

Jeg kaldte det den stilleste dag på året – uden at ane, at verden skulle gå i hi og blive stillere end nogensinde før. Jeg vil vælge at se det, som at verden er på vej til at blive fornyet.

Jeg tror og håber på, at der skal komme nyt og godt med os ud i den nye fremtid. Det er som Tornerose – “Og du skal sove i hundred’ år”. Lad søvnen blive vederkvægende for sjæl og krop – gode hoveder i alle lande får nu en tidsoase til at tænke nye tanker. Det kan være sundt at “kede sig” – det er dér, geniale idéer kan opstå. Vi er sendt ind bag facaden i kontemplation, i funderinger over vores liv før, vores liv nu og vores liv i en ukendt fremtid.

Vi får oplevelser, vi ikke kunne have forestillet os. Verden holder vejret – derfor kan vi høre fuglesangen. Forureningen er suspenderet i tilstrækkelig grad til, at vi skal forundres over, hvordan verden kunne være, om mennesket skulle finde andre måder at leve på. Det er nu, vi har chancen for at skabe forestillingen om en forunderlig ny verden, hvor vi kunne leve i pagt med naturen.

En ny måde at leve på, hvor vi skaber sunde kredsløb – hvor vores forbrug af naturens ressourcer bliver hensigtsmæssigt, hvor dyrkning og forarbejdning sker med omtanke og omsorg for menneske, dyr og al øvrig natur. Hvor vi skaber en verden, der kan holde balancen og give liv også til vore børn.

Der bliver stille indeni. Så stille, at vi kommer i tanker om gamle, glemte sange. Vi får en trang til at give glæde og kærlighed til hinanden. I dette perspektiv udviskes forskelle mellem mennesker, meningsforskelle, kulturelle forskelle – vi bliver ét, vi bliver et fællesskab – på tværs af landegrænser, vi oplever måske først rigtigt, hvad det vil sige at være global.

Og så kan vi skelne mellem det der er vigtigt, og det, der er uden betydning.